Hvorfor Frivillighovedstad?

Titlen gives hvert år til en europæisk kommune, som har gjort sig særligt bemærket i forhold til at understøtte og anerkende frivilligheden. I Aarhus’ tilfælde fremhæver juryen, at Aarhus byråd har vedtaget en medborgerskabspolitik, som man måler og følger op på i byen.

Juryen fremhæver ligeledes den integration, der finder sted mellem kommunen, kulturen og de sociale velfærdsområder, hvor frivillige i høj grad er med til at sætte dagsordenen for, hvordan kommune og civilsamfund kan samarbejde.