Sådan vil vi udvikle frivillighed

Sådan vil vi udvikle frivillighed

Hvad nu hvis ressourcer ikke altid er penge? Og hvad nu hvis de gode løsninger skal findes gennem nye partnerskaber?

Det vil Frivillighovedstaden gerne være med til at undersøge nærmere i frivillighovedstadsåret. Vi mangler bare nogen at ”lege” med. Vi søger efter foreninger og ildsjæle, som sammen med os vil finde på og afprøve nye modeller og ideer som kan løfte og udvikle vores fællesskaber og sikre glade frivillige.

Kunne det være dig og din forening eller dit fællesskab som vil være med til at udvikle frivilligheden inden for en række temaer:

- Hvordan kan frivillige lære af hinanden?
- Hvordan kan familier sammen få fantastiske oplevelser som frivillige?
- Hvordan får vi åbnet fællesskaber, så der bliver plads til flere borgere som står udenfor?

Frivillighovedstaden vil bidrage med vores viden og netværk i kommune, region og erhvervsliv, hvis du vil ”lege” med. Erfaringer og gode historier vil vi sprede på sociale medier, gennem artikler og i debatter.