Åparken, Folkestedet og Lokalcenter Carl Blochs Gade

Er du til stavgymnastik, dans, spejder eller kanotur på åen? Har du lyst til at prøve kræfter med kendte eller knap så kendte lege, danse, spil og sportsgrene? Så duk op når området omkring Folkestedet, Åparken og Folkesundhed Aarhus byder op til Bevægelsesdag og Børnenes Møde for alle aldre lørdag den 22. og søndag d. 23. september.

På området omkring Folkestedet, Folkesundhed Aarhus og Åparken inviterer foreninger fra hele Aarhus til et møde for alle generationer. Gennem leg og aktiviteter bliver børn, unge, voksne og seniorer introduceret til et mangfoldigt udvalg af frivillige fællesskaber, hvor der er plads til alle. Med aktiviteter i hele Åparken, på åen, og i haverne ved Carl Blochs bliver deltagere i alle aldre inspireret til udeliv og idrætsaktiviteter, som er lettilgængelige i hverdagen.

I kan enten deltage i Bevægelsesdagen, der ligesom tidligere år sætter fokus på at introducere alle former for bevægelsesaktiviteter for alle aldersgrupper. Det foregår i tidsrummet lørdag fra 10-14.

Har I spørgsmål til Bevægelsesdagen, så kontakt motionskoordinator for Aarhus Kommune Christina Fruergaard-Pedersen på mail: cfru@aarhus.dk  

I kan også deltage på Børnenes Møde, hvor foreningsaktiviteter for børn og unge er i fokus. Børnenes Møde er et nyt arrangement, som har til formål at sætte fokus på børn og unges foreninger i Frivillighovedstadsåret. Her kan I deltage med aktiviteter både lørdag og søndag.

"Århus Ungdommens Fællesråd er en paraplyorganisation for ungdomsorganisationer og -foreninger i Aarhus Kommune, der tilsammen tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter og fællesskaber for børn og unge. Under Folkets Møde vil vi gerne fejre og vise dem frem og samtidig inspirere børnefamilier til at afprøve nye former for fritidsaktiviteter og deltage aktivt i foreningslivet." – Ida Binderup, projektleder

Har I spørgsmål til Børnenes Møde, så kontakt projektkoordinator hos Århus Ungdommens Fællesråd Ida Binderup på mail: ida@aauf.dk, mobil: 26253951

Læs mere om Bevægelsesdagen og Børnenes Møde 

Programmet for Folkets Møde opdateres løbende.

Se oversigtskort over alle lokationer under Folkets Møde.