Hvordan samskaber vi bedst med kommunen?

Europæisk Frivillighovedstad - Aarhus 2018 inviterer til en åben workshop under temaet: Hvordan samskaber vi bedst med kommunen?

Ole Rasmussen, leder af Center for Frivillighed og Ledelse fra Muskelsvindfonden er aftenens facilitator.

Denne aften går vi ind i mulighedernes verden. Samarbejdet med din kommune kan ofte være en uoverskuelig opgave at tage på sig som frivillig.

I denne workshop arbejder frivillige og ansatte fra Aarhus Kommune sammen om at finde ideer til at lette samarbejdet og nedbryde barrierer. I en let og legende form, tilføjet en tilpas mængde konkurrence, kæmper deltagerne om at komme med de bedste ideer.

Må den bedste ide vinde!

Obs! Der er et begrænset antal pladser. Tilmelding nødvendig på: https://visitaarhus.nemtilmeld.dk/220/

Tid og sted:
27. juni 2018 fra 17.00-20.00 i Dome of Visions, Inge Lehmanns Gade, 8000 Aarhus C.