Bliv frivillig til Skole OL

Skole OL er OL i børnehøjde med værdierne: fællesskab, færdighed og fairplay. Skole OL Finalen 2018 afholdes i Aarhus på CERES Park fra d. 12.-15. juni. I løbet af de fire dage vil over 12.000 forventningsfulde børn troppe op på stadion og de skal have en fantastisk oplevelse!

DU kan blive en del af Skole OL Finalen 2018 som frivillig og være med til at give børnene en oplevelse for livet. Vi søger frivillige til at varetage en lang række opgaver, såsom indregistrering af klasserne, tøjudlevering, "spør'-mig" funktion, opsætning/nedtagning af udstyr og diverse andre ad-hoc opgaver. Du er selv med til at vælge ind på, hvilke opgaver der passer dig bedst.

Har du lyst til at være en del af Skole OL Finalen 2018, kontakt projektleder for Skole OL Finalen: Morten Brammer Olesen, mail: mbo@skoleol.dk, mobil: 6019 3070.

Om Skole OL
Skole OL er Danmarks officielle olympiske skoleaktivitet for børn bestående af klassekonkurrencer i forskellige sportsgrene for 4. – 7. klassetrin. Skole OL afvikles for tiende gang i træk i 2018, og det forventes, at mere end 100.000 børn deltager i denne sæson, som vil blive afviklet i næsten to tredjedele af landets kommuner. Skole OL tilrettelægges og afvikles efter de tre børneolympiske værdier: fællesskab, færdighed og fairplay.

Før konkurrencerne begynder, er der åbningsceremoni, som består af, at den skoleolympiske ild tændes, nationalmelodien synges, taler afvikles og indmarchen finder sted. På den måde ’låner’ Skole OL flere af de olympiske traditioner. Der konkurreres i Atletik, Bowling, Bueskydning, Roning og Svømning. Fælles for alle sportsgrene i Skole OL er, at det er HELE klassen, der konkurrerer sammen som et hold.

Se en video om frivilligteamet her