Bliv frivillig på GrimFest 2018

På GrimFest får du – ud over den gode festivalstemning - mulighed for at være en del af fællesskabet blandt de frivillige.

Som noget nyt udvider GrimFest i år opbygningsdagene med konceptet ”GrimHøjskolen”. I de ti dage før festivalen, den 24. juli – den 2. august, er alle velkomme til at komme ud på gården og tage del i fællesskabet og de forskellige arbejdsopgaver. Der er opgaver lige fra små kreative designopgaver til at bygge scener og kreere hyggelige oaseområder.

Der er opgaver for enhver, og alle kan bidrage med noget. Der vil være fuld forplejning fra Olivias køkken, overnatningsmuligheder på campingpladsen med bad og toiletforhold. Om aftenen hygger vi ved bålet, i skovbaren og med livemusik på KlubGrim-scenen. Det bliver super hyggeligt, så kom og vær med.

Derudover er der mange muligheder for at involvere sig og hjælpe til under og efter festivalen. Du kan læse meget mere om det på hjemmesiden www.grimfest.dk, hvor du også kan melde dig som frivillig.

Læs mere her