Aarhus Høstfest 2018 - vær med til at skabe en helt unik madoplevelse

En uforglemmelig fest!
Den 18. august afholder Smag på Aarhus og Økologisk Landsforening Aarhus Høstfest - en eventyrlig langbordsmiddag lavet af tre fantastiske restauranter, som tilsammen skaber en 3-retters høstmenu af lokale landmænds’ økologiske råvarer. Dertil er der sørget for solid høststemning af byens grønne fællesskaber. Det bliver hyggeligt, velsmagende og festligt og du kan få lov at være en del af fællesskabet! Festen afholdes for 500 gæster midt i Aarhus C - derfor søger vi 60 frivillige, som er klar på at gøre en forskel for sig selv og alle deltagere til Høstfesten.

Det frivillige arbejde
Til høstfesten 2018, vil der være forskellige opgaver at varetage, når du er frivillig:

- Hjælpe med opstilling af eventet og dets visuelle fortælling 
- Servere retterne og være med til at formidle råvarernes oprindelse 
- Danne rammen for værtskabet til festen 
- Være bordansvarlig som struktureret er med til at holde overblik  ved måltiderne 
- Understøtte den korrekte og mest bæredygtige affaldssortering

Hvad får jeg ud af det som frivillig?
Vi værdsætter al den hjælp vi kan få, derfor vil vi sørge for, at du får forplejning under vagten, et net fyldt med sæsonens økologiske grøntsager, en Aarhus Høstfest T-shirt, samt et certifikat for deltagelse som frivillig (som du med fordel kan vedhæfte dit CV). Efter Høstfesten vil der være frivillig-hygge i Grøn Vogn på Godsbanen, hvor der serveres lidt økologiske øl og godt humør!

Praktiske informationer
Lokation: Aarhus C - mere information følger 
Tidspunkt: Lørdag den 18 august (nærmere klokkeslæt for vagter kommer senere)
Tid jeg skal bruge som frivillig: to indledende møder den 14 juni kl. 16.00-17.30 og start august  + 5 timer  (18. august)
Forventninger til mig som frivillig: Vi forventer, at du er den bedste version af dig selv, og at du gør hvad du kan, for at gøre et godt stykke arbejde. 

Send en mail til frivilligaarhushostfest@gmail.com, eller ring til tlf.: 27 58 35 97

Vi glæder os til at høre fra dig!
OBS: Du skal være fyldt 18 år inden den 18 august.

Venlig hilsen,
Smag på Aarhus & Økologisk Landsforening