Infomøde: bliv frivillig til VM i Sejlsport

Infomøde: bliv frivillig til VM i Sejlsport

BLIV FRIVILLIG

Som frivillig ved VM i sejlsport bliver du en del af et unikt fællesskab. Et fællesskab, der skaber en event i verdensklasse. Byen, eventpladsen og Aarhusbugten skal klædes festglade på. Vi skal give de tusindvis af tilrejsende sejlere, samt gæster fra nær og fjern en oplevelse af gæstfrihed og begejstring, som de sent vil glemme.

I alt vil 1.500 sejlere fra over 100 lande kommer til Aarhus for at dyste om VM-medaljer, samt muligheden for at kvalificere sig til OL i Tokyo 2020. Med dette er ikke det eneste. Sideløbende med verdensmesterskabet afholder vi en kæmpe maritim festival. Vi fylder hele Aarhus Ø med festlige aktiviteter for hele familien. Og har en målsætning om at nå 400.000 gæster hen over de 14 dage eventen varer.

Derfor har vi brug for frivillige i alle aldre og med alle typer af kompetencer. Hvad enten du er hjemmevant i sejlsportsverdenen eller aldrig har set en konkurrencebåd før, så er der brug for din hjælp! Vigtigste forudsætning er godt humør, god energi og en stor lyst til at gøre VM i sejlsport til en event i verdensklasse. Du kan læse mere om de mange forskellige frivilligeopgaver her.

FRIVILLIGPOLITIK

De frivillige spiller en helt central rolle, og vi har derfor udarbejdet en frivilligepolitik, som skal sikre at eventen også bliver helt fantastisk for de mange hundrede frivillige, der bærer eventen. Du kan læse et uddrag af vores frivilligpolitik her.

INFORMATIONSMØDER
Der bliver holdt informationsmøder for alle om at blive frivillig til VM i Sejlsport. Kom og hør mere om de spændende opgaver. Det er på Dokk1 og der afholdes informationsmøder følgende datoer:
– 4. april
– 10. april
– 24. april
– 9. maj

Læs mere og TILMELD DIG INFORMATIONSMØDERNE HER.

« »

Adresse:

DOKK1

Arrangør:

VM i Sejlsport 2018